Korets historie

Nykøbing Falster Korets historie

 

I krigsåret 1942 under mørklægningen fik den danske komponist Svend S. Schultz en lys ide: Hvad kan man mon bruge den lange mørke vinter til? Svaret er oplagt: Synge i kor.

 

Samme år blev koret stiftet med hele 50 sangglade kormedlemmer. Efter vinterens korøvelser afholdt koret i maj 1943 sin første koncert i Nykøbing Falsters Teatersal, og koncerten blev ifølge beretningen en stor succes.

 

Nykøbing Falster Koret har gennem de mange år naturligvis haft en del dirigenter. Udover Svend S. Schultz har Carl Snegelsberg, Torben Hendriksen, Allan Franker, Ingelise Haubro, Frans Jacoby, Pia Dahl, Tetiana Syrota-Rytter og Dorte Elisabeth Jensen haft ledelsen. August 2015 kom Tetiana Syrota-Rytter tilbage, men på grund af andet job, måtte vi sommeren 2016 igen skifte dirigent, og vi var så heldige at få Aase Sløgedal til at være vores dirigent.

 

 

 

 

Koret har i de forløbne år sunget et alsidigt repertoire: Rytmisk musik, musicals, viser, danske og udenlandske sange, og har i de senere år beskæftiget sig en del med den klassiske genre.

 

Den 3. maj 2013 afholdt koret 70 års fødselsdagskoncert i samarbejde med Storstrøms Kammerensemble på Fuglsang Herregård. Koret fremførte værker af Svend S. Schultz, Vivaldi, Duke Ellington, N.W. Gade, Bellman, Michael Boyesen, Carl Nielsen m.fl. under ledelse af Tetiana Syrota-Rytter og korets tidligere dirigent Frans Jacoby. Koncerten blev en stor succes.

 

I dag består koret af ca. 30 medlemmer.

Nye medlemmer optages gerne. Nodekendskab er en fordel, men ingen betingelse. Det kræves dog, at man kan synge rent.

 

Vi arbejder seriøst, men der er også tid til socialt samvær.